Udstillingen “Udveje” på Dronninglund Kunstcenter er åbnet den 2. juli og indtil den 13. august. Titlen refererer både til den mentale proces en kunstner er i, fra en ide opstår til det færdige værk – men også rent fysisk, at finde VEJ UD.
Ud over egne værker, skaber 5STK flere stedspecifikke fællesværker til Dronninglund Kunstcenter, bestående af tre installationer. Værket tager udgangspunkt i rum. Rummene konstrueres ved hjælp af stofbaner, som trækkes i forskellige retninger med afsæt i de eksisterende omgivelser. Tanken bag fællesværket er, at beskueren kan bevæge sig ind i installationerne og finde forskellige UDVEJE – eller gøre ophold i de konstruerede rum. Desuden har de 4 kunstnere også lavet en fælles væg med tegninger med afsæt i “Udveje”.
Fællesinstallationer til udstillingen “Udveje”